Fra affald til ressource - vejen til et cirkulært samfund

Det affaldsfrie samfund

Danskerne og Danmark fremhæves gang på gang, som et grønt forgangsland, men går vi tallene igennem, så ser det slet ikke så lysegrønt ud.

Vi smider alt for meget ud. Alt lige fra mad til emballage, plast, tekstiler, dåser, pap, batterier, elektronik og meget andet lander i skraldespanden. På et år bliver det til 813 kilo husholdningsaffald pr. dansker. Det gør os til ét af de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger.

De store affaldsmængder er i høj grad et resultat af, at Danmark er et velstående land med et stort forbrug. I dagens lineære økonomi udvinder vi ressourcer fra naturen, forarbejder dem, forbruger produkterne, og til sidst smider vi dem ud.

Omkring en tredjedel af affaldet bliver i dag brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el, men dette er ikke særligt optimalt. Forbrændingen skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af og som vi har brugt mange ressourcer for at forfine.

Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det - affaldshåndtering - men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang - altså affaldsforebyggelse og en mere cirkluær tankegang omkring ressourcer og råstoffer.

Det er tydeligt, at vi har brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til affald, og hér kan en god forståelse af affaldshierarkiet være med til at bane vejen.

Affaldshierarkiet - én guide til at løse vores affaldsproblemAffaldspyramiden - eller affaldshierarkiet - viser, hvordan vi skal håndtere vores affald, hvis vi vil skåne planeten mest muligt.

Overordnet set er affaldshierarkiet en guide til, hvordan vi bedst løser affaldsproblemet, og dermed et centralt redskab til at vende den dårlige udvikling. Betragter vi affaldshierarkiets opbygning nærmere bliver det hurtigt tydeligt, at vi ikke kun skal tale sortering og genanvendelse. I stedet skal vi rykke flere niveauer højere op i affaldshierarkiet og tale langt mere om affaldsforebyggelse og genbrug.

Begreberne i affaldshierarkiet

Affaldshierakiet består af 6 niveauer, og det handler om at løfte affaldet så højt op i hierarkiet som muligt

1. Forebyggelse

Det første stadie og dermed det bedste er, at vi slet ikke skaber noget affald. Vi skal forebygge, at affaldet overhovedet bliver skabt i første omgang. Det gør vi for eksempel ved at sørge for, at vores produkter bliver designet klogt, så de kan holde længe og let kan repareres. Det er eksempelvis spild af ressourcer, at noget elektronik er programmeret til at gå i stykker efter få år, og ikke mindst at nogle produkter er designet, så det stort set er umuligt at reparere dem igen. Derfor ligger ansvaret for at forebygge i høj grad hos politikerne og i industrien, da forebyggelse handler om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, reparerbarhed og dermed for produkternes levetid. Men vi kan også selv forsøge at forbruge mindre, og dermed spare på ressourcerne. Det kan eksempelvis være ved at dele haveredskaber eller værktøj med naboerne eller lave reparationsværksteder med venner.

2. Minimering og forsimpling

Et andet vigtigt aspekt af affaldshierarkiet er minimering og forsimpling. Minimering handler om at reducere den mængde affald, vi genererer. Forsimpling handler om, at redesignet produkter eller emballage til at bruge færre ressourcer eller skære fx. farve eller tryk fra for at opnå et mere simple produkt eller emballage, som er lettere at genanvende. Mens forebyggelse handler om at undgå affald, fokuserer minimering på at reducere mængden af affald, vi genererer, ved at forbruge mindre og vælge produkter, der har mindre emballage eller er mere effektive. For eksempel kan vi skifte til digital fakturering for at minimere papiraffald, vi kan købe produkter i større mængder for at reducere mængden af emballageaffald eller produkter kan designes smartere, så der bruges færre ressourcer. Desuden kan vi også være mere bevidste om vores forbrugsmønstre og undgå impulskøb, der ofte fører til unødvendigt affald. Minimering er i høj grad en adfærd, der begynder hos den enkelte forbruger. Ved at træffe bevidste valg og ændre vores forbrugsmønstre kan vi alle bidrage til at minimere mængden af affald, vi producerer, og dermed reducere vores indvirkning på miljøet.

3. Genbrug

Det tredje bedste, vi kan gøre, er at få mere direkte genbrug ud af vores produkter, så det samme produkt kan bruges mange gange. Det er vigtigt, at vi går væk fra vores brug og smid væk-kultur præget af engangsbrug og i stedet går over til produkter, som kan bruges igen og igen. For eksempel kunne engangstakeaway-emballage erstattes med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen. På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af genbrugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde. Men genbrug handler ikke kun om at bruge det samme emballage mange gange, men også om at give vores ejendele et nyt liv ved at give dem videre, når vi ikke længere har brug for dem. Det kan omfatte møbler, køkkenudstyr, tøj, elektronik og mange andre genstande, som ofte kan bruges i mange år efter, at den oprindelige ejer er færdig med dem. Der findes mange måder at fremme denne form for genbrug på. Salg af brugte genstande gennem online platforme, genbrugsbutikker og loppemarkeder er alle effektive måder at sørge for, at brugbare produkter ikke ender som affald. Det gavner både miljøet, ved at reducere behovet for nye produkter og dermed mindske affald, og forbrugerne, som kan spare penge ved at købe brugt.

4. Genanvendelse

Efter genbrug kommer genanvendelse. Genanvendelse er, når vi omdanner et produkt til noget nyt, efter produktet er blevet til affald. Genanvendelse er det, som er formålet, når vi i vores husstande sorterer i 10 forskellige fraktioner. Det er bedre end affaldsforbrænding, men genanvendelse er stadig en ressourcekrævende proces, fordi produkterne skal laves om, og det kræver blandt andet energi. Eksempler på genanvendelse er, når et plastlåg kan blive til en plastikpose. Eller når et stykke tøj kan laves om til et akustik panel. Typisk vil produktet ikke kunne opnå samme kvalitet og form igen, men vil blive til et ringere produkt. Det er det, man kalder downcycling. Men der er over de seneste mange år også kommet et større fokus på begrebet upcycling. Mens genanvendelse generelt indebærer at omdanne et affaldsprodukt til et nyt produkt, sigter upcycling mod at forvandle et affaldsprodukt til et nyt produkt af højere værdi. Konceptet er at "opgradere" affaldet ved at tilføje værdi gennem design, kreativitet eller arbejde. Et eksempel på upcycling kan være en gammel træpalle, der omdannes til et stilfuldt sofabord, eller en gammel cykelslange, der omdannes til en taske. I begge disse tilfælde forbedres produktets værdi gennem opfindsomhed og håndværk, hvilket skaber et nyt, brugbart og ofte smukt produkt fra materialer, der ellers ville være blevet betragtet som affald. Upcycling er en vigtig del af en cirkulær økonomi, da det ikke blot reducerer mængden af affald, men også skaber økonomisk værdi fra produkter, der ellers ville have været kasseret. Upcycling bidrager til at forlænge produktets livscyklus, hvilket fører til en mere bæredygtig og effektiv brug af vores begrænsede ressourcer.

5. Forbrænding

Helt nede på femtepladsen kommer afbrænding af affald, som bliver omdannet til energi eller varme. En stor del af det affald, som vi smider i skraldespanden, bliver i dag sorteret som restaffald og ender på et affaldsanlæg, hvor det bliver brændt af. Selvom vi får skabt energi eller varme ved afbrænding, er det stadig ikke en god måde at udnytte vores affald på, da de naturressourcer, som affaldet indeholder, går op i røg. Og det er en omkostningsrig affære at udvinde naturressourcer. Udvinding og forarbejdning af naturressourcer til produktion og forbrug er årsag til cirka 45 procent af de globale CO2 udledninger og cirka 90 procent af det globale tab af biodiversitet.

6. Deponi

Den allermindst gavnlige måde at håndtere affald på er deponi - altså lossepladser. Deponi er kort sagt opbevaring af affald, hvor det i Danmark hovedsageligt bliver brugt til særligt farligt eller giftigt affald, som dermed ikke kan brænde, så er denne form for affaldshåndtering brugt i mange lande, særligt i lav- og mellemindkomstlande, hvor affaldshåndteringssystemer ofte er mindre udviklede. Deponi kan ofte være den billigste og mest tilgængelige metode til affaldshåndtering i disse regioner. Eksempler på lande, hvor deponi er udbredt, inkluderer: Indien: Affaldshåndtering Infrastrukturen i mange dele af Indien er mindre udviklet, og det meste af landets affald ender på lossepladser. Deponi er en stor udfordring for Indien, da landet genererer store mængder affald og ofte mangler effektive systemer til affaldshåndtering. Brasilien: Brasilien er også et land, hvor en stor del af affaldet ender på lossepladser. Landet har gjort fremskridt med indførelsen af genbrug og affaldsforbrænding, men lossepladser er stadig udbredte. Rusland: På trods af fremskridt inden for affaldshåndtering i de senere år, bliver en stor del af Ruslands affald stadig deponeret. Selv i højindkomstlande, som de fleste i Europa og Nordamerika, er affaldshåndteringspraksis ofte mere avancerede, og der anvendes i højere grad metoder som genbrug, kompostering og forbrænding til energiproduktion, selvom deponi stadig anvendes i nogle områder. For eksempel sendes omkring 40% af USA's affald stadig til deponi, selvom landet har avancerede affaldshåndteringssystemer.

Forebyggelse, minimering og genbrug er de bedste midler til mindre affaldVi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og samtidig skåner klimaet. Heldigvis er det også den vej, det går.

I EU har man eksempelvis indført udvidet producentansvar på nogle produkter. Det betyder, at producenterne har ansvaret for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal få virksomhederne til at lave nogle mere holdbare produkter, som kan genbruges og genanvendes. Herhjemme har Folketinget besluttet, at vi skal sortere vores affald i 10 fraktioner, så vores affald bliver nemmere at genanvende. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men det allerbedste vil være, hvis vi bevæger os længere op i affaldspyramiden, hvor det handler om at forebygge og genbruge vores affald. Grundlæggende skal der for at lave permanent og holdbare ændringer opsættes politiske krav, lovgivning og strukturelle forandringer, som gør det nemmere for forbrugerne at leve et liv uden så meget affald.

Hvordan skaber vi holdbare ændringer?

I kulisserne arbejdes der hårdt for at skabe et affaldsfrit samfund senest i 2050.

For at nå i mål kræver det omgående handling. Der er behov for, at politikerne sætter affaldsreduktionsmål og mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Mange af de produkter, vi forbruger, er nemlig produceret i udlandet - blandt andet tøj og elektronik. Og det betyder, at udledningerne ikke tæller med i 70 procents-målsætningen.

Dertil bør regeringen udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi, så der er en plan for, hvordan vi når i mål.

Grundlæggende skal der kigges på alle sektorer i samfundet og lave strategier for, hvordan vi kan omstille økonomien i sektoren fra lineær til cirkulær. Derfor er flere miljøorganisationer i dialog med både politikere, erhvervslivet og borgere, for at få forandret Danmarks uhensigtsmæssige affaldskultur.

Der arbejdes med 5 spor for at skabe holdbare forandringer

I kulisserne arbejdes der hårdt for at skabe et affaldsfrit samfund senest i 2050.

Dertil bør regeringen udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi, så der er en plan for, hvordan vi når i mål.

Der arbejdes med fem spor:

1) REGULERING

Skatte og afgiftssystemet bør indrettes, så forureneren betaler, og så den mest miljøvenlige adfærd altid vil kunne betale sig både for virksomheder og forbrugere. Vi skal øge de økonomiske incitamenter til at undgå affald. Det betyder blandt andet, at der i lighed med indførelse af en CO2-afgift også indføres afgifter på brug af naturens øvrige centrale, jomfruelige ressourcer (herunder en stigning i råstofafgiften).

2) MÅLSÆTNINGER

Vi skal have ambitiøse, lovfastsatte, kvantitative reduktions- og genbrugsmål, samt sanktioner hvis målene ikke nås.

3) PRODUCENTANSVAR

Producenterne skal i stigende grad have ansvar for deres produkter i hele produktets levetid. Det skal give producenterne incitament til at designe mere holdbare produkter med en længere levetid.

4) KOORDINATION OG SAMARBEJDE

Alle aktører skal samarbejde og bidrage til, at vi får skabt et omfattende marked for deleøkonomi, leasing og leje og genbrug af produkter i stedet for ejerskab.

5) VIDEN

Alle borgere skal vide, hvad cirkulær økonomi er, og hvordan de kan bidrage til den cirkulære omstilling i deres hverdag og lokalsamfund.

Når vi nogensinde i mål?At stræbe efter et affaldsfrit samfund er en ambitiøs, men nødvendig vision. Implementeringen af affaldshierarkiet giver os en klar vej til denne vision, men det er ikke en nem proces.

Selv for et land som Danmark, med alle dets ressourcer og veludviklede systemer, vil det være en lang og udfordrende rejse at fuldt implementere affaldshierarkiets principper og opnå en bæredygtig håndtering af vores affald. Når vi kigger uden for Danmarks grænser, bliver udfordringen endnu større. I mange dele af verden er ressourcerne allerede begrænsede, og folk kæmper med at håndtere affald på en bæredygtig måde. Desuden er der mange lande, der også kæmper med mere grundlæggende problemer, såsom menneskerettighedsspørgsmål, fattigdom og korruption. Disse udfordringer kan synes overvældende, og det kan være fristende at give op og acceptere status quo. Men det er vigtigt at huske, at det er netop i disse udfordringer, at vi har muligheden for at gøre den største forskel. Ved at arbejde sammen på tværs af grænser og sektorer kan vi udvikle innovative løsninger, der ikke kun hjælper os med at håndtere affald, men også adresserer nogle af de grundlæggende problemer, der er forbundet med affald. Hvis vi virkelig ønsker at opnå et affaldsfrit samfund, må vi ikke kun fokusere på vores egen baghave. Vi skal være villige til at udvide vores horisont og arbejde sammen med andre lande og organisationer for at udvikle globale løsninger. Vi skal være villige til at lære af hinanden, dele vores succeser og fiaskoer og støtte hinanden i vores fælles stræben efter bæredygtighed. Det vil ikke være let, og det vil ikke ske natten over. Men ved at holde fast i vores vision om et affaldsfrit samfund, ved at arbejde sammen og ved at blive ved med at stræbe efter forbedringer, kan vi måske opnå en verden, hvor affald ikke længere er et problem, men en ressource, der bidrager til vores fælles velstand og bæredygtighed. Kilder: Municipal waste statistics in EU

Cirkulær økonomi - en bæredygtig fremtid

Handlingsplan for cirkulær økonomi

Juridisk vurdering af KL’s plan for at tilpasse kapacitet for affaldsenergi frem mod 2030

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver

EU’s affaldsregulering